Opdatering af Medlemsservice – lukkevindue 28. september til 2. oktober

Medlemsservice for KFUM-Spejderne, FDF, De grønne pigespejdere og Baptistspejderne opdateres til en ny version.
Systemet er lukket fra torsdag den 28/9 og forventes åbnet igen i løbet af mandag den 2. oktober.

Efter opdateringen logger du ind på samme måde, som du plejer.*

Du vil opleve, at systemet ændrer en smule udseende – ligesom når softwaren i din telefon opdateres.
Alt data bibeholdes og størstedelen af funktionaliteten vil være på samme måde, som du nu er vant til.
Der er ikke behov for handling fra din eller andres side i forbindelse med opdateringen, det sker helt af sig selv.

Hvordan finder jeg oplysninger, mens Medlemsservice er lukket?
Vi indlæser friske data i kursusudgaven af Medlemsservice og holder denne åben under lukkevinduet.
Find kursusudgaven af Medlemsservice hvor du plejer* og log ind som du plejer at gøre i det rigtige system.
Du skal ikke rette oplysninger i kursusudgaven, ændringer kommer ikke med til den nye version.

Kontingent udsendes senere
Alle automatiske kontingentkørsler sættes på pause indtil vi er på plads i det nye system. Det betyder, at der ikke sendes kontingentopkrævninger af sted fra den 29. september til den 9. oktober. Alle kontingenter sendes afsted automatisk, når vi er på plads – I skal ikke selv gøre noget.

Glæd dig til nye funktioner og opdaterede vejledninger
Som sagt vil størstedelen af Medlemsservice virke på samme måde som i dag. Der vil dog være små ændringer her og der. Derfor opdateres alle vejledninger også i forbindelse med den nye version. Dem finder du som altid på medlemsservice.nu.
Der kommer også helt nye funktioner i Medlemsservice med den nye version. Vi giver bl.a. kontingent-delen et løft, så grupperne nemmere kan se, hvilke forældre der har tilmeldt betalingskort og nemmere stoppe kontingent for udmeldte medlemmer.

Torsdag den 5. oktober afholder vi to webinarer, hvor vi præsenterer nyhederne og svarer på spørgsmål.
Kl. 16-17 er for dig, der vil have en overordnet præsentation af ændringerne i Medlemsservice.
Kl. 19.30-21.30 er for dig, der benytter regnskabsdelen af Medlemsservice.

Begge webinarer optages og vil blive tilgængelige på medlemsservice.nu
Vi låner FDFs Webex til af afholde webinarerne, så se med på https://fdf.my.webex.com/meet/FDF

Supporten står klar til at hjælpe
Vores dygtige frivillige supportere er altid klar til at svare på spørgsmål og hjælpe med systemet. Skriv til dem på den samme adresse, som du plejer*.

Venlig hilsen
Medlemsservice

*Hvordan er det nu, jeg plejer at gøre?

KFUM-Spejderne
medlemsservice.spejdernet.dk
mskursus.spejdernet.dk
medlemsservice@spejdernet.dk

FDF
medlem.FDF.dk
mskursus.FDF.dk
medlem@FDF.dk

Pigespejder
medlem.pigespejder.dk
kursus.pigespejder.dk
medlem@pigespejder.dk

DBS
medlem.baptistspejder.dk
mskursus.baptistspejder.dk
medlem@baptistspejder.dk