Nogle medlemmer er mindre bemidlede og har ikke mulighed for selv at udrede et normalt kontingent
Hvilke muligheder har vi i gruppen/kredsen?
Det er først og fremmest et tegn på et stærkt engagement i at alle får lov at have en meningsfyldt fritidsaktivitet og mulighed for at være med i et stærkt fællesskab, at dette spørgsmål stilles.
Spørgsmålet har ikke så meget med Medlemsservice at gøre. men da kontingentopkrævning og regnskab er i Medlemsservice så er her lidt hjælp
Først og fremmest kan bestyrelsen beslutte at der er medlemmer som deltager med et reduceret kontingent.
Så længe i overholder bestemmelserne om minimumskontingent så har i frie hænder til at fastsætte kontingenter
Der er imidlertid også mulighed for at jeres kommune kan tilbyde hjælp, eksempelvis Fritidspas.
Her skal I undersøge mulighederne hos jeres kommune. Der kan være hjælp både under den forvaltning der har med Folkeoplysende foreninger at gøre. Måske har I et Folkeoplysningsudvalg og eller er der et §35 stk. 2 udvalg. Der kan også være mulighed for for hjælp i den forvaltning der varetager ydelsesservice. Typisk kan foreninger hente hjælp i fritidsforvaltningen og familierne søger om hjælpen som ydelsesservice
Der er også private organisationer som BROEN Danmark der tilbyder hjælp til kontingenter og deltagelses i aktiviteter. Undersøg om Broen er repræsenteret i jeres kommune.
Sct. Georgsgilder, Y-men clubber, Lions clubber, fonde og sponsorer kan også være en mulighed for at hente støtte hos.
Undersøg hos korps eller forbund om de har en ordning med friplads. Hvis du ikke finder svar på hjemmesiden kan det være at der er en ansat i forbund eller korps der har kendskab til mulighederne.
Medlemsservice
Det som supporten for Medlemsservice kan hjælpe med er hvordan man håndterer kontingent og eksternt støtte. Altså hvor det ikke medlemmer eller pårørende der betaler kontingentet
Det er samlet i denne Tips & tricks: Tips & Tricks nr. 60 Eksempler på håndtering af friplads
Denne artikel er på ingen måde udtømmelig i forhold til muligheder for økonomisk hjælp til kontingentbetaling
Indholdet er stykket sammen af erfaringer samlet op i supporten gennem flere år
Kontakt din kommune eller landsorganisation for yderligere hjælp
#friplads #frikontingent #fritidspas #kontingentstøtte #puljer #alle med #fælleskab