Hvordan laver jeg en QR kode til medlemsservice?

Der kan være mange ting hvor det er smart at gøre det muligt for medlemmer og deres forældre at scanne en QR kode og hurtigt komme til en webside. Det kan være gruppens/kredsens Arrangementsoversigt i Medlemsservice, Online indmeldelseslink, Donationslinket til skattefri gave eller noget helt fjerde

I webbrowsere som eksempelvis Google Chrome eller Microsoft Edge er det let på sin computer at danne en QR kode

Du går ind på det link du gerne vil danne en QR kode til
I eksemplet går vi ind på www.medlemsservice.nu med Microsoft Edge

Dernæst højreklikker jeg et vilkårligt sted på siden hvor der ikke er et billede eller link

Så klikker man på Opret en QR-kode for denne side

Nu har du en QR kode som du enten kan gemme som en billedfil på din computer eller kopiere ind i et dokument

Ovenstående metode er en let og meget simpel måde at danne sin egen QR kode på
Du kan også finde nogle mere avancerede QR kode generatorer hvor du selv kan påvirke designet af QR koden
Prøv at søge på QR kode generator
Det vil komme rigtigt mange forslag. Man kan finde nogle der er gratis og som fungerer ganske udmærket. Der er også nogle hvor man skal betale for at benytte dem.
Dem man betaler for har typisk noget statistik som de tilbyder så man kan følge med i hvor mange der benytter koden
Man skal lige læse hvad de skriver i deres betingelser og nogle af dem ændre deres betingelser ofte. Derfor kommer der ikke en anbefaling af en bestemt generator her

 

PS. Synes du billederne er for små kan man klikke på dem og de popper op i større format