Mandag den 28/10-2024 er der lagt nogle opdateringer på Medlemsservice
Danske Bank Online bankimport virker igen.
Mellemledet for online bankimport, GoCardless, har ikke kørt for Danske bank. Det er nu løst, hvertfald midlertidigt. Udviklerne har kontakt til supporten for GoCardless.
Aktivitet for udløbet bankimport bliver nu afsluttet.
Når autorisationen for en online bankimport skal fornyes, så kommer der en notifikation – som ikke forsvandt igen. Det gør den nu. Denne sag er ikke knyttet til den forrige, de handler om to forskellige ting i forhold til online bankimport.
Fejl i bank reg.nr.
En grundig bruger har mindet os om at listen med bank registreringsnumre ikke var komplet.
Listen er nu opdateret.
Bedre oversigt i kontingent oversigt
Der tilføjes ekstra kolonner på Kontingent oversigten, så kredse og grupper nemt kan se, hvilke medlemmer, der opfylder reglen om betaling af min. 75 kr. både for i år og forrige år. Det kan forhåbentlig gøre det ganske meget nemmere at trække de berømte “kommunelister”.
Landsorganisationerne får desuden en samlet oversigt, så det bliver nemmere at se, om der er grupper/kredse, der har brug for en hjælpende hånd til at huske kontingenterne. Det er en bestilt KFUM-sag, men er kommet på alle systemer.
Kun for De grønne pigespejdere
Pakkemodtager
Pakkemodtager slås til hos De grønne pigespejdere. Det er et modul, der er udviklet i forbindelse med FDFs indtræden og nu “bare” er slået til for pigespejderne også uden yderligere udvikling. Modulet tillader grupperne at vælge en adresse til levering af fysisk post uden at den adresse i øvrigt er knyttet til en partner.